Sider

28.9.16

One step at a time

Blazer - Nanna XL (several seasons old) / Top - Zizzi
Skirt - Zizzi Black Label / Shoes - Ecco 

Sidst vi talte sammen handlede det om min ankel. Jeg kan sådan nogenlunde garantere, at det ikke bliver den eneste gang vi kommer til at tale om den, for den spiller altså en rigtig stor rolle i mit liv, på godt og ondt. Siden sidst er jeg startet i et praktikforløb, så lige nu arbejder jeg med HR, trivsel og kommunikation i en stor virksomhed og det er superspændende og lærerigt på mange måder. Selvfølgelig mest fordi, det er virkelig givende at få prøvet sin faglighed af ude i virkeligheden, men også fordi jeg har haft brug for at mærke, hvordan en hverdag post-brækket ankel fungerer. Den fungerer heldigvis nogenlunde godt, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg intet mærkede til den, når dagen så er omme. 

Og så er der én ting mere. Jeg skal ud i verden (næsten) hver dag. I dag har den stået på jobsøgning hele dagen og jeg følte trods alt, at jeg godt kunne være bekendt at hente Gry fra vuggestuen i bløde bukser og med ikke særlig pænt hår. Men alle andre dage i løbet af ugen, der skal jeg ud. Og det betyder, at jeg faktisk dagligt har en anledning til at kigge mit skab igennem og rent faktisk tage tøj på, som ikke bare er slasket "jeg skal alligevel bare ligge med benet oppe hele dagen"-tøj. Det er virkelig dejligt og jeg kan mærke, at det også giver mig energi, gåpåmod og selvsikkerhed. Det har virkelig været tiltrængt! 

På det sidste har jeg kunnet se en tendens til, at jeg går mere og mere efter de klassiske snit, de klassiske farver og noget der kan bruges på det arbejdsmarked, som jeg forhåbentligt snart får banket hul igennem ind til. Altså, jeg er jo stadig mig - så jeg drages stadig af smukke blomsterprints, who am I kidding? Men det er altså stadig med et twist af klassiker. Outfittet ovenfor er et rimelig godt eksempel på den udvikling og hvordan den ser ud i praksis. 

Jeg håber I allesammen har haft det godt, mens jeg har "holdt pause" og jeg håber virkelig, at I stadig vil være med derude. Er der noget særligt, I gerne vil have jeg skriver om - så hold jer endelig ikke tilbage med ideer! 

English:

Last time we spoke I told you about my ankle. I'll promise you right now it won't be the last time I'll talk about it since it's a big part of my life at the moment. Since last time I started on a new project working in an internship with human ressources, well being and communication in a big company and it's super exciting. I really enjoy getting to put my education to the test and use it in real life. And I get to see what my ankle injury means in a life with a full time job. Luckily it works out fine even though I get to feel it a little extra when I get home. 

Another wonderful thing about this internship is that I have to leave my house (almost) everyday and that means that I'm finally wearing other stuff than soft pants and t-shirts. It really makes a difference to me and how it makes me feel about myself. And I needed that change. 

Lately I've been noticing that my style has been changing a bit. I still like my floral prints, but I'm more and more drawn to classic cuts and colours that'll work out great for the work life I'll hopefully find my way into soon. The outfit above is a pretty good example of how that change looks in real life. 

I hope you've been doing good while I've been away and I really hope you'll still stay around. If you have any ideas or wishes for content on the blog please let me know! 

15.8.16

Hey - what's going on?


Hvordan starter man et blog-indlæg, når det er mere end et halvt år siden, at man sidst sagde et lille pip herinde? Hvordan samler man op, hvad skal man sige? Hvad skal man forklare? Der farer alle mulige spørgsmål rundt i mit hoved for tiden og det er ikke fordi jeg satser på en forkromet afklaring ved at skrible lidt her, men jeg føler, at jeg skylder at fortælle, hvad der foregår. 

Hvis det er gået jeres næse forbi, så var jeg ude for et uheld i januar, hvor jeg brækkede min ankel noget så grundigt. Den slags kræver en operation, en masse tid til at hele og så endnu mere genoptræning og jeg knokler stadig på. Først lå jeg seks uger i sengen og da jeg så endelig måtte begynde at leve mit liv igen, så kunne jeg ikke. For jeg kunne ikke gå. Det er ret begrænsende for et liv, at det ikke kan forlade lejligheden. Og det har altså været mit fokus: jeg har på sin vis mistet evnen til at multitaske og det har ikke været muligt for mig at fokusere på andet end at lære at gå og balancere min energi og mit liv - vores liv. Den ene fod foran den anden - og krykkerne med. Og så noget med at være så god en mor og kæreste, som man nu engang kan være, når man ikke rigtigt kan noget. 

Jeg er jo stadig den samme kvinde, så det er klart, at jeg stadig har klikket mig igennem udvalget og nyhederne og udsalget hos Zizzi, Asos, Junarose, Carmakoma og resten af banden. Jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen på nye kollektioner, nye stjerner på plus size-himlen, sukket over smukke kjoler og drømt. Men jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har glemt den del af mig lidt. Hvordan kan man andet, når man ligger i sengen døgnet rundt og kun kommer igennem, fordi man har fået morfin med hjem fra apoteket og fordi man er omgivet af kærlighed? Hvordan skulle tøj kunne spille en rolle i et liv, hvor dét at gå 50 meter var en anstrengelse man knapt nok kunne overskue? Når smerter bliver hverdagskost og når hverdagen pludselig bliver væltet omkuld. Når man bliver usikker på benene og usikker på om det nogensinde bliver godt igen, så kan der hænge nok så mange pæne kjoler i skabet - men når man ikke kan gå ud og tage verden på, så giver tøjet pludselig ikke ret meget mening mere. 

Så jeg har knoklet røven ud af bukserne, med et ben der ikke virkede mere og et hoved, der havde glemt at kroppen engang havde haft to ben at gå på. Og alt det, fordi jeg i få øjeblikke mistede balancen. Få øjeblikke som jeg så mange gange har set for øjnene siden og vredet mig i smerte og ubehag og kvalme. Og inderligt ønsket, at jeg kunne rejse tilbage i tiden og pille ved de få sekunder, så intet af alt det her var sket. For det har været en mundfuld. Det har det for mig og det har det for alle, som har været min klippe igennem det. Min lille familie har stået imod storm og kæmpe bølger og nu håber vi bare snart, at vi rammer et mere stille sted i vores liv - om ikke andet, et sted med færre udfordringer at overvinde. I hvert fald ikke at den slags, som sætter os tilbage og trækker på overskudskontoen. Vi har fortjent noget medgang nu, hvis jeg må sige det selv. 

Er jeg så klar til at vende tilbage til bloggen? Lad mig sige det sådan, at jeg i hvert fald ikke har lyst til at stoppe med at kalde mig plus size-blogger. Jeg har lyst til at vende tilbage, men jeg skal lige finde balancen helt igen. Selvværd er vigtigt og bloggen spiller en stor rolle for mit selvværd, men der er ting der er vigtigere, som skal opfyldes først. Lige nu finder jeg mit selvværd i, at jeg kæmper med alt jeg har lært for at komme tilbage. Da jeg startede min genoptræning kunne jeg ikke gå. Det kan jeg nu og jeg er lige kommet tilbage fra min sommerferie, hvor familieliv har stået som min allerhøjeste prioritet. Det har været en ferie med masser af skridt, grin, kram og oplevelser. Og sådan set også i pænt tøj, men jeg har ingen billeder at vise jer. 

Jeg ville ellers gerne, men jeg har lige så meget afklaring, jeg skal have klaret først. Hvad skal jeg nu og hvor er jeg på vej hen? Hvordan balancerer jeg bedst mit overskud imellem de ting jeg skal, de ting jeg vil og de ting jeg må? Jeg finder nok ud af det før eller siden, men sådan ligger landet altså. Sagen er den, at når en ankel brækker, som min gjorde, så er det ikke kun en ankel, der går i stykker og som skal vokse sammen igen. Det er et helt liv, der bliver slået ud af kurs, hvor dramatisk det end måtte lyde. 

Jeg gør mit bedste for at finde vej tilbage. 

//

How do you start a blog post when it's been six months since you posted anything here? How do you pick up, where do you start, what do you need to explain? What to say? I've got so many questions in my head right now and I'm not hoping for any answers by writing this I just feel the need to tell you a little about what's been going on. 

So in case you didn't notice back then I broke my ankle in January. I did it well too. I went through an operation, six weeks of doing nothing and then when I thought I was allowed to get back to life again it turned out; I couldn't. I couldn't walk and being able to get out of my apartment seemed like an important part of getting "back to life". So I've been focusing on that; learning to walk. That's why you haven't been seeing a lot of me and my blog lately. 

Of course I've been checking out webshops, pretty dresses, new collections, sales - I mean; I'm still me. But then again; I'm also a new me. 'Cause when you're in your bed all the time and when you're struggling just to walk 50 metres, then it doesn't really seem important what you wear. It's not important at all, in fact. Not when your life and your body isn't working. So I've been working hard - still am. And I'm getting back, I'm sure. But it's a long walk to get there and I'm doing the best I can. Everyone around me should know that I've been doing everything to get there, that I've been giving everyting I have in me - so has the people around me. They've been my rock. And we all deserve better times now, 'cause we've had things thrown at us. 

So am I ready to get back at blogging? Let me put it like this; I'm not ready to stop. However I'm not sure when I'll return for good, 'cause right now I still need to focus on my rehabilitation. That's the most important part - and being something, a mom and a girlfriend, for my family. Feeling good about  myself is important too and the blog plays a major part in that, however right now I get that good feeling from doing everything I can to push forward to get better at walking - and living. When I started rehabilitation I could not walk. I can now. I've come a long way. But I'm not taking a lot of outfit photos, because it's not a part of my focus right now. 

I would love to do it, but I need to focus and figure out where I'm going. It turns out that when you break your ankle it's not just your foot that is broken - it's an entire life that is changing direction for a while. 

I'm trying my best to find my way back. 


5.2.16

Not much fashion



Hvis du har undret dig over stilheden herinde, så kan jeg berette, at den skyldes en brækket ankel og ikke mindre end seks uger med en støvle på foden, primært i sengen. Det er der ikke meget mode i! 

English: 
So you might have been wondering about how quiet it's been here. It's due to a broken ankle and there ain't much fashion to that! 

20.1.16

OOTD: Before winter came along


Jeg har ikke så mange ord at knytte til det her indlæg lige nu - billederne er faktisk taget for temmelig længe siden. Før vinteren blev rigtig kold. Og jeg havde lidt glemt alt om dem, for at være ærlig. Men her er de - og lad mig så sige: det er temmelig sjovt, når Gry er med bag kameraet. Bare hvis I undrer jer over mine ansigtsudtryk. 

English:
I haven't got a lot of words for this post. The photos are pretty old and from before the winter became cold here. I forgot all about them to be honest, but here they are - and let me just say; it's so much fun to have Gry with me on the other side of the camera. Just in case you were wondering about my faces. 





17.1.16

Last outfit of 2015 - and the first of 2016


Og sådan gik de første to uger af 2016 så nærmest uden at jeg har opdaget at året kom. Året er startet i fuld fart og jeg har simpelthen så travlt, at jeg ikke har nået at tjekke ordentligt ind på bloggen endnu - men her er jeg! Med et outfit som faktisk blev brugt intet mindre end to gange i min juleferie, altså både juleaften og nytårsaften. Men tyl og glitter passer jo bare så formidabelt til begge aftener og jeg havde begrænset plads i min kuffert. 

Nederdelet er efterhånden et gammelt et fra H&M+. Jeg har ikke brugt det en helt masse, men jeg er så glad for at have det i mit skab, når der skal være lidt ekstra fest og pigethed over det. Alle kvinder burde have et tylnederdel i skabet. 

English:
And just like that the first two weeks of 2016 disappeared almost before I realized that a new year had begun. I'm really busy and haven't had the time to blog, but here I am with an outfit that I actually wore both on christmas and new years eve! 

The skirt is a few seasons old now and from H&M+. I haven't used it alot but I'm so happy that it's in my closet when I need a little extra girlyness. 









3.1.16

This was 2015: My year in words

Original post

Hej smukke mennesker! 
Sidste del af min opgørelse over 2015 er den her. Den handler lidt om året der gik på bloggen, når det kommer til ord. Her er der altså ikke fokus på outfits, men de indlæg, som har betydet noget særligt for mig at skrive og som handler om mere end det tøj jeg har på. Misforstå mig ikke: jeg holder også af de indlæg, men når jeg har tiden og inspirationen til det, så kan jeg faktisk rigtig godt lide at fortælle jer lidt om mine meninger og mine oplevelser i livet. 

På billedet foroven fortalte jeg jer om, hvorfor jeg er smuk i forbindelse med Dove's kampange #jegersmuk. Det er en virkelig vigtig kampagne, som altid er relevant. Alt for mange piger og kvinder lever uden den selvtillid, som de fortjener - og vi kan allesammen være med til at hjælpe. Læs indlægget ved at klikke på linket under billedet.

English:
Hi beautiful people!
The last part of my 2015 recap is here. It's about the year on the blog when it comes to words. This post wont focus on outfits but the posts that meant a little extra for me and that is about more than just clothes. Don't get me wrong: I love the outfit posts too, but when I have the time and inspiration I love to tell you about my thoughts and life too. 

The photo above is from a post I did as a part of Dove's campaign #choosebeautiful. It's an important campaign and it will be forever relevant as long as women don't have the selfesteem they deserve. Read the post by clicking the link under the photo. 

Original post

Jeg fortalte jer også om at blive mor, den dag hvor det var et år siden, at vi opdagede at Gry var på vej. 

English:
I also told you about becomming a mother when it was excactly a year ago we found out she was coming. 

  
Original post 

Danmarks første plus size magasin "Kvinder med kurver" så dagens lys og jeg delte mine første umiddelbare tanker om at have bladet i hænderne. 

English:
The first Danish plus size magazine was out and I told you about my thoughts on the magazine. 


 
Original post

Jeg talte om en Zizzi-kjole, som skabte meget debat i sommers - og jeg tog den på! 

I 2016 håber jeg at få endnu mere tid til at tale endnu mere med jer. Er der noget I gerne vil læse mere af?

English:
I talked about a Zizzi dress that caused a lot of debate in the summer - and I wore it too!

I hope that I'll have even more time to talk to you in 2016. Is there anything you'd like to read more about?

2.1.16

This was my 2015: My year in outfits #2

Original post

Er I allesammen kommet godt ind i det nye år? Det håber jeg! Jeg havde en dejlig nytårsaften med masser af familiehygge og jeg kunne ikke have bedt om mere. I forhold til starten af 2016 kunne jeg godt finde på at bede om ikke at starte året med at forstuve min tå, men bortset fra det, så klager jeg ikke endnu. 

Vi er kommet til anden og sidste del af opsamlingen af årets outfits - og de kommer lige her, uden særligt mange flere ord. Første del kan I se her

English:
Did you all get well into the new year? I hope so! I had a wonderful new years eve with my family and I couldn't have asked for more. When it comes to the beginning of 2016 I feel like asking "please don't hurt my toe" but it's too late now and it could've been worse. 

We're looking at second and last part of the recap of my outfits from 2015 - and they're here without more words than this. Check out the first part here







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...